Enker og diamanter

 
En diamanthandler-familie fra Bombay har skabt et program for at hjælpe unge enker til at forsørge sine børn.

Bhansali Trust har skabt et projekt for at hjælpe unge enker til at forsørge deres børn. Trusten driver to diamantsliberier, hvor kun kvinder arbejder. Lønnen bliver bestemt efter, hvor godt arbejdet er udført. Typisk tjener en kvinde omkring 600 danske kroner, i stedet for de normale100. Hele overskuddet fra diamantsliberierne tilfalder kvinderne.

En enke kan normalt tjene små 100 danske kroner om måneden som hushjælp, ved vejarbejde eller i landbruget. Selv om priserne er lave i Indien, det betyder det, at det ikke er muligt at købe mælk eller grøntsager. Frugt er en uopnåelig luksus.

Brødrene har udviklet projektet med diamantsliberierne, fordi de har lagt mærke til, at tuberkulose skaber store sociale problemer i de indiske landområder.
     Sygdomsforløbet er langtrukket og koster mange penge til medicin og læger. Patienterne kan ikke arbejde, og der er ikke offentligt sygesikring. Hvis man ikke har rige slægtninge, kan man blive nødt til at sælge eller pantsætte alt, hvad man ejer. Der er heller ikke råd til, at børnene kan gå i skole. Dør manden i en ung alder, kan en ellers velfungerende familie køre totalt i sænk.

Alle diamantslibere er registrerede med fotos – også af deres familie. Det virker som sygesikringsbevis, så hele familien har fri adgang til trustens hospitaler og får juridisk og økonomisk hjælp.

For at bedømme, hvilken virkning, indsatsen har for familierne, afholder trusten medarbejdersamtaler hver måned: Er der brug for mere træning? Hvordan trives medarbejderen? Er der problemer på arbejdspladsen eller derhjemme?  Der bliver spurgt om udgifter til husleje, elektricitet, hvor meget penge bliver brugt til mælk og grønsager. Er der penge til opsparing? Hvordan går det børnenes skolegang? Hvad gør de ved sygdom - opsøger læge eller medicinmand? Køber et par paracetamol i kiosken? Er der større udgifter til bryllup eller sygdom?

Der er i dag plads til 250 kvinder, og man er ved at bygge to nye fabrikker, så der bliver 500 kvinder i alt. Brødrene ønsker ikke flere eller større projekter, da de er klar over, at det er deres personlige engagement, der får det til at fungere. De har gode medarbejdere og uddelegerer mange opgaver, men de ved, at korruption trives, hvor kontrollen er lille.

De fabrikker, der er ved at blive bygget, ligger 20 minutters gang fra busstationen. Det er meget bevidst. Kvinderne er vant til hårdt fysisk arbejde, nu sidder de på en stol hele dagen og har derfor brug for motion.

 
 

Fotos fra
Radhanpur
februar 2006

 
 
Foto: Eva Åkerstedt
 
Foto: Karin Malmberg
 
Foto: Karin Malmberg
 
Foto: Karin Malmberg
 
Foto: Karin Malmberg
 
Foto: Karin Malmberg
 
Foto: Karin Malmberg
 
Foto: Karin Malmberg
 
 

Vi har 9 gæster online