Brødrene Bhansali
til de rige og bruger pengene på
skoler og hospital til de fattige.
Brødrene Bhansali fra Mumbai mener, at meningen med livet er at hjælpe andre. At det gælder om at bruge egne ressourcer der, hvor der er mest behov for dem. Selv om man ikke kan hjælpe alle, kan man altid gøre noget.
Familien Bhansali er Jains. Jainismen er en religion, som ligger nær Buddhismen. En Jain lever sit liv med stor opmærksomhed på at ikke skade andre og at minimere sine behov.
Faderen, som var en fattig handelsmand i Gujarat, lærte sine syv sønner at respektere medmenneskerne. Han så det som sin selvfølgelige pligt altid at dele med dem, der havde mindre end han selv. For ham var det naturligt ikke at dømme om andres motiver og handlinger, men selv foregå med et godt eksempel.
Dinesh, den ældste af brødrene, rejste som 16-årig til Mumbai og startede en diamanthandel, som hele familien snart tog del i.
Mahesh, en anden af brødrene, havde tænkt sig at blive Jainpræst. I stedet uddannede han sig til ingeniør for at arbejde praktisk på at forbedre de fattiges vilkår. Han valgte også at forblive ugift for at kunne bruge al sin tid og energi på socialt arbejde.
Ashok, som har kone og tre børn i Mumbai bruger alligevel halvdelen af sin tid i det sociale arbejde i Radhanpur.
Det var under tørkekatastrofen i Bihar 1967, at familien for første gang tog fat på et virkeligt stort hjælpearbejde. Ud fra erfaringerne med hjælpen under katastrofen grundlagde Dinesh „Bhansali Trust“ 1969, som han var leder af indtil sin død i 2002.
Alle syv brødre er enige om at bruge – ikke kun en stor del af overskuddet fra diamantindustrien, men også en del af deres kapital til socialt arbejde.
„Vi tjener pengene og Mahesh bruger dem,“ siger de „Det giver balance.“
Landsbysamfundet
Bhansali Trust fungerer som social- og sundhedsvæsen for op mod en million mennesker i de tilbagestående og fattige dele af Gujarat og Rajasthan. Befolkningen lever af at holde geder og kameler og dyrke det, der kan gro i halvørkenen.
Bhansali Trust tager sig af det sociale arbejde der, hvor statens program ikke fungerer. For eksempel der, hvor statens skoler står tomme, fordi lærerne ikke møder op på arbejde.
Analfabetismen er stor. Blandt de få, der kan læse, er der ikke ret mange, der kan forstå, hvad der står i en avis.
Indien er verdens største demokrati. Men en stor del af befolkningen ved ikke, hvad demokrati betyder. De kender ikke demokratiets spilleregler og ved ikke noget om rettigheder og pligter. De kan ikke tage stilling til information.
Bhansali Trust forsøger at formidle viden og dermed give mulighed for, at folk kan vurdere og tage stilling. I dag vælger folk politikere efter religiøse overbevisninger eller efter, hvilken kaste de hører til. Ikke efter deres politiske budskab.
Befolkningen har meget lille viden om hygiejne og ernæring. Mange bliver blinde på grund af øjensygdomme, som udvikles ved dårlig hygiejne. På grund af mangel på vitamin A lider mange af natblindhed.
Kvinderne har kronisk jernmangel i blodet. Børnene er små ved fødslen, og spædbørnsdødeligheden er høj.
Dårlige sanitære forhold forårsager smitsomme diarrésygdomme, som er et stort problem.
Når der er problemer med sygdom, økonomi eller det omgivende samfund, går man til en medicinmand for at få vejledning.
Den røde tråd
Den røde tråd i trustens arbejde er at bryde fattigdomscirklen. At gøre det muligt for børnene at komme i skole i stedet for at arbejde. Det kræver, at forældrene er raske, har arbejde og ikke har for mange børn.
Indenfor en radius af 20 km fra byen Radhanpur i Gujarat findes mindst 30 små samfund. Alle med forskellige traditioner og levevis.
For at få mulighed for at lave om på noget, er det nødvendigt at vide noget om samfundets organisation og værdier. Mahesh og Ashok bruger meget af deres tid på at besøge de forskellige samfund. De taler med folk om, hvad der fungerer godt i deres samfund og hvad, der giver problemer.
Efter de mange års arbejde har trusten fået et godt ry. Befolkningen kender til trustens arbejde og ser, at børnene lever længere. Der er tillid til Mahesh, Ashok og deres medarbejdere.
Trusten har 610 fuldtids- og 1724 deltidsansatte. Alle aktiviteter evalueres løbende. Efter behov tilpasses aktiviteterne, og man finder nye behov og starter nye projekter.